Jessie Kleemann (1959- )

Nuuk Kunstmuseum er indehaver af flere værker af Jessie Kleemann. Herunder værket, ’11-nik ukiulik eqqaa…’ (dansk: ’11 år med minder’) fra 1994, der oprindeligt var en del af en udstilling i Katuaq i 1995. Værket er malet på krydsfinerplade med akryl og har påsatte fjer. Det er malet i stærke og til dels mørke farver. Blå og grønne nuancer om de to personer, der portrætteres i maleriet.

Motiv og farver

Centralt i dette værk står en nøgen person. Det er ikke tydeligt hvem personen er, men det lange hår og de markerede bryster indikerer, at det er en kvinde. Nederst i højre hjørne ser vi et barneansigt, som kigger tilbage på beskueren. Hun har gemt sig i bunden af maleriet, iblandt det grønne hav, hvor også kvindens ben synker i. Kvindens nøgne torso og hoved er indbundet i lysegrønne snorede strenge, der fængsler hende i en mørk oval. Omkring er lyseblå toner, der lyser op som en himmel bag mørket. Flere steder ses røde, blodlige farver: som en baggrund til den blå himmel og som mærker på bryst, hals og pande; men også som blod, der flyder fra kvindens køn, og sammen med kvindens dystre motiv glider blodet fra kønnet som et voldsgreb, hvor kvindens hænder ligger hen over. Den nøgne krop er ofte en del af Kleemanns arbejde. Når hun bruger sin egen krop repræsenterer den personlig frihed og magt. Hun fratager sig den hun tidligere har oplevet på sin krop. Ligeså arbejder hun ofte med væsken og det flydende, der her er materialiseret i blod.

Værkets hårde motiv bliver nuanceret og reflekteret i Kleemanns forskellige udtryksformer. Maleriet er figurativt i sit motiv, men blander forskellige grader af realisme. Barnets ansigt har en høj grad af realisme, hvorimod resten af værket og specielt kvindens træk er grove og upolerede. De grove penselstrøg skaber en dyster drøm i følelsernes vold, og samtidig tydeliggør barnets realisme en eftertænksomhed. Dette er med til at skabe en kontrast og et magtspil mellem barn og kvinde. Trods de grove strøg og det fremtrædende mørke, så udtrykkes en refleksion og en dybde ved de alsidige deltaljer: vandets blikstille overflade, hvor benene kan spejdes under overfladen i de grønlige nuancer; barnets motiv, der er sømmet ind i krydsfinerpladen, som om hun umiddelbart ikke hører til, og dog er hun en integreret del af værket.

Magt og afmagt

I dette værk står pigen i kontrast til den voldsomme portrættering af kvinden. Et barns naive blik i et voldsomt maleri. Det er et tungt værk, og fjerenes lethed skaber et drømmebillede fyldt med en indespærret mareridts-scene, der dog antyder en følelse af håb. Kan kvinden komme ud af sine lænker og flyve væk? Eksisterer barnesindets lethed stadig efter overgreb og voldshandlinger? Der er et implicit magtspil mellem kvinden og barnets tilstedeværelse. Et magtspil der er til stede i motiv såvel som materialisering af værket. Kvinde og barn mellem søm og fjer.

Kleemann arbejder ofte: med sig selv, sin krop og sin personlige historie og værkets portrættering hentyder til at barn og kvinde er én og samme person. Værket medierer mellem fortid og nutid. Det indre og ydre: Jeget med og uden maske. Magtkampen er en indre kamp, som udforskes og bearbejdes i værkets tilblivelse og eksisteren. Det er til dels Kleemanns kamp. ”Uanset hvor lavt eller højt du står i samfundet, så kan du arbejde med dine hænder. Det er en magtposition.”, har Kleemann engang udtalt. Kampen er således alsidig, det er en kamp om magt over egen krop og eget sind og en afbildning af den afmagt, der kan eksistere og som der kæmpes imod.

Af mørket kommer lyset. Engang imellem må man tage sig tid til at sætte spørgsmål. Det indre må man nødvendigvis leve med, eller?”- Jessie Kleemann

Det grimme og det håbefulde

Kleemann arbejder ofte med det grimmes æstetik: det frastødende og groteske. Samtidig bearbejder hun også tematikker som udstødelse, genkendelse, skyld og skam. Disse temaer er alle tilstede, i større eller mindre grad, i dette værk. Med sit portræt skabes mange følelser i beskueren: Man ser afmagt, overgreb, skyld og skam i et samspil med håb og drømme. Man bliver ramt af en følelse af ubehag ved det groteske, når man betragter den blødende, nøgne kvinde i de kvælende lænker. Barnet er såvel en trist tilføjelse i dette samspil som en opløftende detalje. Det er ikke entydigt præcis, hvad man skal føle efter mødet med Kleemanns værk: Men man føler! Skal man leve med det mørke indre, spørger Kleemann i ovenstående citat. Eller kan man med hænderne, kreativiteten og tiden finde æstetikken i det grimme?

Kleemann selv udtaler om værket: ”Alle kampe, alle terapitimer, alle broer brændt, men stadig som en bagage-pose fuld af mug, snavs og tunge sten, som den lille pige prøver at lave alkymi på, så det kan blive let som en fjer. Eller det kan drukne sig ned på bunden af havet…”

 

Kort om kunstneren

Jessie Kleemann er kunstner, skuespiller, forfatter og poet. Hun er født i byen Upernavik i 1959. I mange år var hun bosat i Nuuk, hvor hun blandt andet arbejdede som leder for kunstskolen fra 1984-1991. Hun er nu bosat i København. Kleemann er specielt kendt for sin performancekunst, hvor hun ofte benytter ting fra en grønlandsk kulturel kontekst og sætter dem i samspil med den internationale kunstscene.

 

Denne Bagom værket artikel er skrevet af Freja Møller Wickert.

 

Litteratur

Egede, Kirsten Larsen. 2/1995. ”Spor under isen”. Neriusaaq.

Hansen, Stine Lundberg. 07.03.2021. ”Perlekraven der blev ved – og ved”. Kunst.gl. (URL: http://kunst.gl/perlekraven-der-blev-ved-og-ved/)

Hansen, Stine Lundberg. 23.07.2020. ”Jessie Kleemann: Performances med tråd og sælspæk”. Kunsten.nu. (URL: https://kunsten.nu/journal/jessie-kleemann-performances-med-traad-og-saelspaek/)

Karlsen, Sikkersoq Rosing. 3/2017. ”Et møde med en unik performer”. Neriusaaq.

Nikolajsen, Lone. 31.01.2020. ”Performancekunstner Jessie Kleemann: Det jeg gør med min krop, det er mit. Jeg vil give det til jer, men jeg bestemmer”. Information.

Trondhjem, Jørgen Ellegård. 19. november 2007. ”Moderne Grønlandsk billedkunst” Ph.d.-afhandling udført ved Afdeling for Eskimologi og Arktiske Studier, Institut for tværkulturelle og Regionale Studier, Humanistisk Fakultet, Københavns Universitet.