Går man igennem Nuuk Kunstmuseum, møder man flere værker af Miki Jacobsen (f. 1965).

I den lille mellemgang hænger et stort maleri. Det er malet i lange lettere bølgende penselstrøg. Akryl på lærred. Et fjeldlandskab i jordfarver mod en blålig baggrund. Et sneklædt fjeld rejser sig i midten.

Fra siden kommer en stor rødlig sten næsten svævende ind i billedet. Den stikker ud, skaber en ubalance og gør derved opmærksom på sig selv.

Billedet hedder ”Ruby II” og er fra 2007. Til udstillingen var der to malerier Ruby I og Ruby II. Ruby I fortsatte landskabet derfra, hvor den røde sten kommer svævende i Ruby II. Sammen var de udstillet i 2007 på Nuuk Kunstmuseum i udstillingen ”Indre Strømninger”.

Indre strømninger var en udstilling med Camilla Nielsen (f. 1972), hvor de to kunstnere udstillede hver deres værker, som fokuserede på ”de strømninger og kredsløb af evigt foranderlighed og forgængelighed, som vi over tid oplever i den ydre verden og dermed også i vores indre” (Se Neriusaaq 1/2008).

Ruby I makkeren til maleriet på Nuuk Kunstmuseum blev sidenhen malet over og hænger i dag i et advokatkontor, og derved indgik maleriet i sit eget kredsløb af evig foranderlighed. ”Men jeg har bevaret noget af maleriet ude i kanten”, siger Miki Jacobsen, så Ruby I lever stadig under det nye billede. Begge malerier er afbilledet i kunst- og kulturtidsskriftet Neriusaaq 1, 2008.

Nuuk Kunstmuseums maleri Ruby II er ikke et specifikt sted – nærmere et indre landskab. Den ydre verden, som er kommet til udtryk i maleriet, er den rødlige sten, rubinen, der kommer svævende ind fra siden. Billedet var, siger Miki Jacobsen, min kommentar til, om man måtte udføre rubiner fra Grønland som privat. Da billedet blev til bølgede en debat om rubiner efter, at fem lokale var taget ud efter ædelstene med små hamre, som grønlændere har gjort i flere generationer. De blev hentet i helikopter og fik påbud om at holde sig væk fra området, selvom alle lovmæssigt må samle sten i naturen. Et udenlandsk firma havde anmeldt de fem lokales ekspedition som et kommercielt foretagende.

Diskussionen om, at vi som grønlændere ikke havde ret, mens udenlandske selskaber kunne lave prøveboringer i over 10 år og hvert år udføre tonsvis af materiale var igangsættende for malerierne, siger Miki Jacobsen; begge med gigantiske røde rubinsten i et fjeldlandskab.

Hvaler og drivtømmer

I mellemgangen inden trappen til overetagen hænger ”Arferit / Hvaler” fra 1995 skabt af drivtømmer fundet på øerne udenfor Nuuk. Hvalerne har halefinnen oppe og svømmer hen mod trappen.

Drivtømmeret er skåret lidt til, men formen var givet på forhånd; hvalerne var der allerede. Øjet er en knap fundet på stranden, og Miki Jacobsen har arbejdet grafik ind i træet og skabt den mørke farve og skinnende overflade.

Miki Jacobsen har altid været forelsket i materialet træ, fordi der ikke er så mange træer i Grønland, og dermed har det været et værdifuldt materiale. Han har skabt andre kunstværker ud af drivtømmer, men altid med udgangspunkt i den form, han får forærende fra træets lange rejse fra skov til Grønlands kyster.

www og Knut

Går man ovenpå hænger maleriet ”Nanu” fra 00erne. Ligesom malerierne Ruby I & II har billedet en konkret relation til en ydre verden, der er kommet til udtryk i dette væsen, som er placeret midt på billedet. Brølende med skarpe tænder og rejste børster bliver denne bjørn næsten til et mytisk dyr. Billedet er malet med akryl og pelsens struktur er lavet med teksturmasse.

I 00erne var isbjørneungen Knut fra en zoologisk have i Berlin fremme i medierne og blev fremhævet som et kæledyr eller en lille bamse, man kunne have derhjemme. Det er min kommentar til mediernes forherligelse af den her lille isbjørneunge, siger Miki Jacobsen. ”Man skal passe på i naturen og i det hele taget, fordi de er professionelle dræbere, derfor har jeg lavet tænderne kæmpestore.” Under bjørnen skimtes en ræv og en sæl i billedet, fordi, siger Miki Jacobsen, at ræven ofte følger i isbjørnens spor og håber på at få rester af fx sælfangsten. Øverst i billedet skimtes en hjemmesideadresse www.nanu.gl – som dengang var Miki Jacobsens hjemmeside. En måde han også i andre af hans værker har tilføjet en signatur.

Signatur og blandingskultur

Nedenunder hænger værkerne ”Culture Fusion” – to ud af en serie på fire fotomontager. De resterende to er også blandt Nuuk Kunstmuseums samling, men lige nu ikke på udstilling.

I et af de udstillede værker – Culture Fusion I – står signaturen www.jacobsen.gl henover den snescooter, Miki Jacobsen selv sidder på; en hjemmeside som i dag heller ikke er i brug.

Fotomontagerne var en del af udstillingen ”Den Røde Snescooter” på Nordatlantens Brygge i 2005. En udstilling som forsøgte at sætte fokus på grønlandsk samtidskunst som andet end fedtstensfigurer, tandudskæringer, masker og de mere traditionelle udtryk, man forbinder med grønlandsk kunst.

Med Culture Fusion-serien ville Miki Jacobsen gerne tilføje lidt humor – også til debatten omkring global opvarmning. Det var også en kommentar til, at Grønland i dag er en blandingskultur. Også fotografierne i fotomontagerne er blandede. I Culture Fusion I er hundene fotograferet i Ilulissat, flyveren i Sisimiut, himlen et tredje sted og snespurven vist nok i Nuuk.

Dette værk fik meget opmærksomhed efterfølgende i medierne. ”Folk skrev til mig og spurgte, om de måtte bruge det som illustration til artikler om det moderne Grønland”.

I dag kan en plakat af Culture Fusion I købes i Nuuk Kunstmuseums butik.

Gennem juli og august kan udstillingen ”Qaammatip Inua og andre fortællinger fra Grønland” ses på Nuuk Kunstmuseum. Her udstilles de originale illustrationer til bogen ”Månemanden og andre fortællinger fra Grønland”. Akvareller lavet af Miki Jacobsen.

“Bagom Værket Miki Jacobsen” er skrevet af Stine Lundberg Hansen. 2016.