”Det er et lille stykke Grønland på lærred.”*
Sådan siger Naja Rosing-Asvid om fire af hendes værker i den faste del af udstillingen på Nuuk Kunstmuseum. Værkerne er lavet på kvadratiske lærreder med bladsølv og materialer fra naturen. De fire værker i naturudstillingen har alle en baggrund af sand, hvis farver spænder fra sort til en lys beige og en spættet sandfarve, der alle er samlet på forskellige strande og fjelde ved Nuuk. Især værkerne Fugle polka og Spirende øer skaber associationer til asymmetriske mandalaer, fordi sandet danner harmoniske mønstre af snoede buer og cirkler. Forestil dig at du går en tur ved strandbredden ”lige der i linjen, hvor det sidste højvande har efterladt en stribe tang, som ligger og tørrer i vinden. Der hvor man kan finde krabbeskaller, fuglefjer og små stykker drivtræ.”** Det er disse fund, som fanger Rosing-Asvids blik, og det er disse skatte af fuglefødder, fjer og moskushår, som man finder på de fire værker i naturudstillingen. Det er hverken en romantisk eller synderlig realistisk gengivelse af naturen, men nærmere en fortolkning og bearbejdning af velkendt flora og fauna.
Netop gåturene i naturen ligger ofte forud for Rosing-Asvids værker, der tit indeholder levn fra naturen. I værket Fugle polka finder man bl.a. fuglefødder med svømmehuden spredt ud som skindet på en tromme. I det ene af de to værker uden titel fra 2005 bruger Rosing-Asvid også fuglefjer, der ved første øjekast ligner hårtotterne i Spirende øer. Et af de største blikfang ved værkerne er også moskussens stride hårtotter. Det grove hår ’gror’ nærmest ud af lærredet. I Spirende øer stritter håret ud som små gejsere fra øer. Det betyder, at værket ikke kun skal opleves med front til lærredet, men kræver, at beskueren vinkler sig efter hårets retning. De indsamlede materialer er alle i forskellige stadier af nedbrydelse. ”Man kan se at tiden har arbejdet, lyset, solen har arbejdet, vinden. (…) Materialet har haft et langt liv inden jeg finder det.”*, udtaler Naja Rosing-Asvid i et interview. Om det er sandkornene, der er slebet små, fine og runde over flere tusinde år, eller fjeren, som timer forinden faldt af en rype i fjeldet, så er alle materialerne smukke og rene, fordi de har naturlig patina. Renheden påvirker også den måde Rosing-Asvid monterer genstandene på sine lærreder. Rosing-Asvid benytter kun lim varsomt, og supplerer det næsten altid med ståltråd og tynde søm for at sikre, at det er holdbart – også i det lange løb. Ved at bruge lange, solide søm inde i fjerene og fødderne, bliver de lettere at manipulere, og samtidig får et let udtryk, som om de svæver.
Rosing-Asvid begyndte allerede at lave sandbilleder fra omkring år 2003 og har efterhånden kombineret sandbillederne med bladsølv og naturmaterialer. Naja Rosing-Asvid (f. 1966) er udannet arkitekt ved Kunstakademiets Arkitektskole i København, og står bl.a. for udstillingsdesignet ved Grønlands Nationalmuseum. Rosing-Asvid er medlem af den grønlandske kunstnersammenslutning KIMIK***. Derudover er hun forfatter bag børnebøgerne om Aqipi****, og er nomineret til Nordisk Råds børne- og ungdomslitteraturpris 2023. I sin kunst eksperimenterer Rosing-Asvid med mulighederne for de grønlandske naturmaterialer og ændrer udtryk alt efter, hvilket materiale hun udvælger fra sin store samling af naturfund. Fra et interview med Rosing-Asvid beskriver hun sin samling af naturmaterialer som en slikbutik. Naturmaterialerne er sorteret efter type i gennemsigtige plastikkasser, så Rosing-Asvid kan udvælge de ’godter’, der skal indgå i et værk.*
Som medlem af KIMIK udstiller Rosing-Asvid også flere værker i særudstillingen KIMIK: Ukioq – Vinter på Nuuk Kunstmuseum, der løb fra den 17. februar til den 7. maj 2023. To af disse værker indeholder ligeledes fund fra naturen, som Rosing-Asvid genanvender og giver nyt liv. Inde i lærrederne på to af værkerne er der skåret ’vinduer’ til knoglevæsenerne – en ramme i en ramme – og her står de med deres rypekløer, knoglevinger og smilende ansigter af ryghvirvler. Rosing-Asvid har helt bevidst sat knoglevæsenerne på en afsats i lærredet. Deres kløer krummer sig om kanten, så man bliver i tvivl om de stadig står på deres plads næste gang, eller om de til den tid er fløjet væk. Ligesom Aqipi, den lille hjælpeånd, der opstår fra åndemanerens æske af naturgenstande, består knoglevæsenerne også af de samme elementer fra de dyr, som man ser i amuletten ved siden af knoglevæsenet. Amuletten består af et mørkebrunt stykke lædersnor der sammensnører rypefjer, moskushår, isbjørnepels og sæltænder i en nedadvendt buket. På den måde kan man referere knoglevæsenet til amulettens bestanddele. Knoglevæsenet manifesterer helt tydeligt den foranderlighed og bevægelighed Rosing-Asvids værker kredser om. Knogle- og dyrematerialer, der før var del af et levende dyr, dør hen og mister deres funktion, og bliver i den proces omdannet til et nedbrydeligt materiale i naturen. Men i fingrene på Rosing-Asvid genbruges de og får ny funktion, som noget, der kan leve videre og give nye oplevelser til beskueren.
Generelt omkredser Naja Rosing-Asvids værker temaer som naturens balance og dens foranderlighed: de ’døde’ materialer bliver genbrugt og får nyt liv i sandmotiverne eller i knoglevæsener. Materialerne er altid vedvarende og taler ind i reuse og upcycling processerne, hvor man tænker biprodukter som nye materialer.
Bagom værket artiklen er skrevet af Emma Hytting Magnussen. 2023.
Kilder:
* Interview med Naja Rosing-Asvid, Emma Hytting Magnussen 13. april 2023
** Naja Rosing-Asvids hjemmeside: http://www.najarosingasvid.dk/
*** Naja Rosing-Asvid & KIMIK: KIMIK ukiut 20 år. Tupaarnaq Rosing Olsen (red.), Nuuk: milik publishing, 1. udg., 2016 **** Naja Rosing-Asvid: Aqipi – den lille hjælpeånd, milik publishing, 1. udg., 2012