Lisbeth Karline Poulsen (f. 1981)

”Jeg håber, at den kunst, jeg arbejder med, afspejler tiden, jeg befinder mig i – som et produkt af tiden, miljøet, omgivelserne, samfundet og det liv, jeg lever nu. Kunst skal rykke og flytte grænser.” – Lisbeth Karline Poulsen

Lisbeth Karline Poulsen er født i 1981 i Nanortalik. Hun er uddannet på Kunstskolen i Nuuk, hvor hun startede i 2004, og senere fra Aarhus Kunstakademi, hvor hun blev uddannet som billedkunstner. Hun har dog boet, og arbejdet som kunstner, i Nuuk siden 2011. Et af Poulsens malerier blev i 2013 valgt til at være det grønlandske julemærke af Den Grønlandske Julemærkefond, og i 2016 blev hun medlem af kunstnersammenslutningen KIMIK.

Uden titel

Nuuk Kunstmuseum har på nuværende tidspunkt udstillet tre af Poulsens værker fra 2015, alle uden titel. Disse værker blev produceret efter udstillingen The White Out, hvor hun bl.a. udstillede en hel nationaldragt syet i hvidt, og i forbindelse med en workshop i KIMIK under Nuuk Nordisk Kulturfestival 2015.

Poulsen udtaler sig, i forbindelse med bogen KIMIK ukiut 20 år: ”Et emne, jeg har fået helt ind under huden de sidste par år, er den grønlandske kvindelige nationaldragt. Der er så meget symbolik, så mange mønstre og materialer i den, og jeg er langt fra færdig med at udforske den”. De tre værker uden titel, fungerer som en form for dekonstruktion af nationaldragten og viser Poulsens udforskning af de enkelte dele af den kvindelige nationaldragt.

Poulsen udtaler sig også i et interview: ”temaet er tit den grønlandske nationaldragt, […] men jeg finder en ny udtryksform, og det er fordi, jeg er drevet af udfordringen af at prøve nye materialer af”. Så i dette tilfælde er de forskellige dele af nationaldragten, kraven, ornamentet ved kamikkerne og perlekæden, trykt i papir. Værket af den trykte perlekæde har en ekstra lille detalje, som fungerer som understøttelse af motivet, i form af et lille område dekoreret med sytråd og glasperler. Det er en fin detalje, der er med til bryde med det ellers gennemgående materialevalg. De tre værker var en del af hendes første serie af papirtryk, og blev trykt i forbindelse med KIMIK workshoppen i 2015. Poulsen har senere lavet endnu en serie af papirtryk, som også efterfølgende har fået titler i forbindelse med andre udstillinger. Poulsen arbejder også med tid og ufærdighed i forbindelse med hendes værker, ifølge hende, behøves værkerne ikke være færdige eller for den sags skyld ens.

Poulsen er meget inspireret af forskellige materialer og forskellige håndarbejdsprocesser, som fx papirtrykket. Hun laver papirtrykket ved at blende papiret til en form for grød. Derefter laver hun et finmasket net, i form af et metalnet med linen oven på. Det som ønskes trykt, lægges derefter ovenpå, fx perlekraven fra nationaldragten, og papirmassen lægges ovenpå igen. Til sidst trækkes vandet ud af papiret, så papiret lægger sig tæt op ad perlekraven. Derefter tager hun papiret af, hænger det op og lader det tørre i et par dage.

Lisbeth Karline Poulsen arbejder stadig i dag med håndarbejde og materialitet. Lige nu arbejder hun på et frimærke til TELE-POST, men hun har også gang i andre små projekter, hvor hun tufter fugletæpper og tupilakker.

The White Out og den kvindelige nationaldragt

The White Out, som var udgangspunktet for de tre værker, blev i 2014 udstillet i Det Grønlandske Hus i København og i Kulturhuset Katuaq i Nuuk. Udstillingens omdrejningspunkt var Poulsens nyfortolkning af den traditionelle grønlandske kvindenationaldragt. Den hvide dragts opbygning var meget tro mod den traditionelle, med den ene undtagelse, at alle farverne var fjernet, og derfor fremstod i en ren hvid farve. Poulsen leger altså med folks forventninger til en kendt og traditionel genstand, og vender disse forventninger på hovedet, men uden at gøre den ugenkendelig.

Den grønlandske nationaldragts udseende varierer meget, alt efter om den har rødder i Vestgrønland, Østgrønland eller Qaanaaq området. Den nationaldragt, som Poulsen har taget udgangspunkt i, er den kvindelige nationaldragt fra Vestgrønland. Der er nogle indgroede forventninger til hvordan denne dragt skal se ud. Overdelen i stof med den påsyede perlekrave og perlemanchetter i forskellige farver er nok den mest genkendelige del. Men der er flere farverige dele af dragten som fx den lyserøde, røde eller lilla anorak under perlekraven og de blomsterbroderede kamikker. Farverne på anorakken varierer som nævnt, og kan have en forbindelse til kvindens alder – desto mørkere farven er desto ældre er kvinden. Kvindernes kamikker kan også variere i farve, alt fra hvid til rød eller sort.

Når Poulsen tager farverne ud af nationaldragten og fjerner dragten fra sit hele, så man kun står tilbage med dele af den, så fjerner hun ikke kun vores forventninger omkring nationaldragtens udseende. Hun fjerner også den genkendelighed og afkodning, der ligger i de enkelte dele af dragten. Man kan stadig se, at der er tale om den kvindelige nationaldragt, men man kan ikke længere udlede ejeren af nationaldragtens alder eller civiltilstand.

Begrebet White out refererer til vejrfænomenet af samme navn, hvor alle kontraster og konturer er udvisket grundet snestorm, tåge eller andet. Dette svarer overens med, at Poulsen fjerner folks forventninger til hvordan en nationaldragt skal se ud, og erstatter den med en ny, ren og hvid realitet.

 

Bagom værket: Lisbeth Karline Poulsen” er skrevet af Maria Hvolbæk, kunsthistorie- og museologi studerende på Aarhus Universitet.

 

Kilder

Tupaarnaq Rosing Olsen (red.): KIMIK ukiut 20 år, Nuuk: milik publishing 2016

Helle Nørregaard: ”The White Out – en udstilling af billedkunstner Lisbeth Karline Paulsen” i Neriusaaq, 2/2014, uk. 24 årgang

Aviaaja Kleist Burkal: ”De grønlandske nationaldragter” i Dagens Grønland 2015

Interview af Lisbeth Karline Poulsen, foretaget af Maria Hvolbæk, april 2020