Strikkefestival // 22.3-25.3 2021

At strikke er et fællesskab, hvor man inspirerer hinanden, lærer af hinanden og udveksler garn, idéer og opskrifter.

Fra mandag den 22. marts til torsdag den 25. marts holder Nuuk Kunstmuseum og Nuuk Lokalmuseum strikkefestival, hvor vi mødes med garn, pinde, idéer og udveksler og er kreative sammen. Uanset om du elsker at strikke, ikke har gjort det i lang tid eller lige er begyndt, så er du velkommen til at deltage. Det er gratis for alle og ingen tilmelding er nødvendig.

 

Mandag den 22. marts // Vi strikker til fødder og hænder!

Tag garn, pinde og evt. opskrifter og gode idéer med, så inspirerer vi hinanden til strik til hænder og fødder.

Sted: Nuuk Lokalmuseum // klokken 19-21

 

Tirsdag den 23. marts // Strikkeforedrag: Liv Aurora

Vi strikker, imens vi hører Liv Aurora fortælle om strik og haute couture. Alle interesserede er velkomne.

Sted: Nuuk Lokalmuseum // klokken 19-21

 

Onsdag den 24. marts // Restegarn

Tag garnrester og pinde med, så inspirerer vi hinanden og finder kreative måder at strikke med restegarn.

Sted: Nuuk Kunstmuseum // kl 19-21

 

Torsdag den 25. marts // Drop in fyraftensstrik

Drop in og kom ned i gear med strik efter arbejde. Vi har kaffe, the og kage. Tag strikketøjet med og kom forbi kunstmuseet efter arbejde.

Sted: Nuuk Kunstmuseum // klokken 15-18