Harald Moltke (1871-1960)

Nuuk Kunstmuseum har en lille samling malerier af Harald Moltke (1871-1960). Harald Viggo Moltke var uddannet fra Kunstakademiet i København.

Ekspeditioner

Harald Moltke var første gang i Grønland som illustrationsmaler på en geologisk ekspedition i 1898, men det var Den Danske Litterære Grønlands-ekspedition fra 1902-04, som skaffede Moltke inspiration resten af livet og også gjorde ham kendt. Indimellem de to Grønlandsrejser var Moltke i Island og Lapland for at studere og male nordlyset.

Arktiske ekspeditioner blev en del af oplysningstidens projekt, som en del af en vidensindsamling om og kortlægning af verden. I 1800tallet blev disse arktiske ekspeditioner prestigeprojekter for søfartsnationer og stormagter. I sidste del af 1800tallet satte Skandinavien deres præg på ekspeditioner til Arktis. Fra at være nationale prestigeprojekter var det nu mere og mere forskere, som tog initiativ til dem, og de blev tilrettelagt ud fra en videnskabelig interesse. Netop i denne sidste kategori falder Den Litterære Grønlandsekspedition, men derfor var ekspeditionen ikke fri for prestige.*

Målet for Den Litterære Grønlandsekspedition var at indsamle og afdække inuits egne fortællinger og omverdensopfattelse. Deltagerne på ekspeditionen var Ludvig Mylius-Erichsen, Knud Rasmussen, Harald Moltke, Alfred Berthelsen og Jørgen Brønlund.

Harald Moltke var billedkunstneren og maleren på ekspeditionen. Hans kunst og udtryk var som ekspeditionsmaler bundet til den dokumenterende kunst. Efterfølgende illustrerede Moltke både Knud Rasmussens og Mylius-Erichsens bøger. Moltke var interesseret i de mennesker han mødte – det er ikke naturskildringer, som dominerer Moltkes værker på Nuuk Kunstmuseum, men menneskene – selv sagde han: ”Mine modeller interesserede mig som Mennesker – ikke som etnografiske Mærkværdigheder”.**

Malerierne i Nuuk Kunstmuseums samling er alle relateret til Den Litterære Grønlandsekspedition. Nogle er skitser fra turen, andre er malet umiddelbart efter og to store malerier er Grønlandsmotiver først malet i 1940erne. Karakteristisk for disse senere malerier er, at de er mere dramatiske og karikerede, end malerier malet under og i forlængelse af ekspeditionen 1902-04.

 

Hjemme i hytten

I et maleri fra 1903 er vi på besøg hos en familie eller i en tørvehytte. Blikfanget i billedet er vinduet midt for. I vinduet ser vi udenfor på blålige isfjelde og en mørkegul himmel.

To mænd sidder foran vinduet og oplyses bagfra af lyset udenfor, som giver gullige solpletter på deres tøj. I højre side sidder en kvinde holdende et stående barn på skødet. Lyset udefra genskinner rødt i deres tøj og oplyser de to fra siden.

Mændene og kvinden er mere udendørsklædt, som er de på besøg; mændene i anorakker, og kvinden i kamikker, sælskindsshorts og anorak. Barnet er kun i en hvid tynd natkjole.

De sidder på rad og række. Manden i midten henvender sig til beskueren, som vil han sige noget. Der er en samtale eller en posering for maleren i gang. I venstre side er der noget ubestemt interiør i brune og varme farver. Vi omsluttes af det hjemlige – af de brune farver. Af varmen og hyggen. Maleriet er som et øjebliks hverdagsskildring, eller som et tilfældigt nedslag.

Moltke har brugt brede penselstrøg – detaljer skaber han via farvenuancer.

Han omslutter kvinden og barnet i det røde lys, og mændene får det direkte gule lys udefra. Mændene sidder i forlængelse af vinduet – af det udendørs; kvinden og barnets placering er længere inde i hytten. Kvinden og barnets røde lys er nuancer af den brune farve i hytten – i hjemmet. Så selvom maleriet kan synes som et øjebliksbillede, så kan Moltkes placering af mænd, kvinde, barn og lys læses som indskrevne kønsroller. Kvinden i hjemmet; manden udendørs i den barske natur.

Vandringen

På et maleri dateret både 1903 og 1945 – måske påbegyndt som skitse i 1903 på ekspeditionen og færdiggjort som maleri i 1945 – møder vi er række af grønlændere på vandring. Alle iklædt pelstøj i lyse og mørke jordfarver. I baggrunden er sneklædte fjelde og fjord og hav med isskodser.

Der går et spil af linjer gennem maleriet skabt af kroppe og blikke.

Vi hales ind i billedet af manden med spydet over skulderen, som et kryds. Herefter ledes vor blik umærkeligt ned gennem geledderne, gennem blikke, gennem arme, ben og bevægelser – ned til bagtroppen. Vi ledes til hovedpersonen bagerst i billedet, som med lukkede øjne, hovedet på skrå og åben mund synes at synge eller kalde noget ud.

Disse linjer gennem billedet skaber bevægelse. Billedet kan give en følelse af at være sat på pause, og hvis vi som beskuere trykkede play ville hele optoget straks genoptage den pausesatte vandring.

Samtiden

Moltke var egentlig på vej sydpå – som både guldaldermalerne før ham og hans samtidige, men ældre, P.S. Krøyer havde været – men Mylius-Erichsen fik ham overtalt til at tage med til Grønland. Moltke var uddannet ved Kunstakademiet fra 1888 til 1893.

P.S. Krøyer (1851-1909) – en markant kunstner i samtiden, kendt som skagensmaler, men også med en international anerkendelse – ledede Kunstnernes studieskole fra 1882-1904; en skole i opposition og oprør mod Kunstakademiet, som af flere kunstnere blev betragtet som konservativt. I samme periode så en anden opponerende malerskole dagens lys; oprettet og ledet af kunstneren Kristian Zahrtmann (1843-1917). I tiden op til og den tid Moltke studerede på Kunstakademiet var det altså kritiseret for at være konservativt – og der var oprør fra kunstnernes side mod akademiet. Dog blev de første kvindelige kunstnere optaget på akademiet omkring 1890erne. Disse kunstnere og denne periode kaldes det moderne gennembrud indenfor dansk kunsthistorie. Det er en periode igangsat af en kritisk og samfundsforholdende realisme og i det hele taget en tid med mange ismer (impressionisme, symbolisme, modernisme…), hvor maleriet udfordres som maleri.

Ikke at være en del af avantgarden, fortroppen og det banebrydende, er et mærkat, man kan komme på en del ekspeditionsmalere – og især på genren grønlandsmaler, som var de malere, som opholdt sig i Grønland i kortere eller længere tid og blev kendt for deres kunstneriske skildringer og motiver af Grønland.

Disse kunstnere placerede sig ligesom lidt ved siden af tidens strømninger og var generelt mere tilbageskuende i deres tilgang til maleri og motiv.

Selvom Harald Moltke dog arbejder med realismen og det dokumenterende, og selvom Den Litterære Ekspedition forholdt sig kritisk overfor den danske kolonimagt i Grønland, er det ikke kritiske blikke malerierne på Nuuk Kunstmuseum viser. Den danske journalist og forfatter Henrik Wivel argumenterer dog for, at Harald Moltkes Nordlys-billeder fra Island og Lapland skriver sig ind i tidens strømninger med det moderne gennembrud og symbolismen – hvad der af den svenske forfatter og kunstner August Strindberg blev kaldt for nerveadelen, som ”med uhyre sensibilitet og følsomhed registrerede selv de mindste luftmolekylære rørelser. Som lys i mørket.” ***

Nogle af Harald Moltkes malerier på Nuuk Kunstmuseum er færdiggjort 40 år efter ekspeditionen og virker tilbageskuende, iscenesatte og romantiske – andre fra tiden omkring ekspeditionen er mere dokumenterende, præget af øjeblikket, med en sensibilitet i lyset og farverne.

* Olsen, Ann Katrine: ”Da det skrivende folk kom til Grønland”, Københavns Universitet, 2015
** Olsen, Ann Katrine: ”Da det skrivende folk kom til Grønland”, Københavns Universitet, 2015
*** Wivel, Henrik: ”Himlens Flammeskrift”, in: Weekendavisen, nr 10, 12.-18. marts 2010