Foto: En hemmelig klub.

Er dit hoved for menneskeformet? Er dine hænder kantede nok? Drømmer du om at være noget mere end bare et menneske?

Kom, lad os forandre os!

Besøg vores værksted, hvor vi forvandler os til helt nye, mærkværdige skabninger.

Vi bygger nye, kantede kroppe af pap og snor og du kan forandre dig igen og igen under hele festivalen: Vi vokser og krymper, dele bliver fjernet og sat sammen igen på nye måder. Vi skal vænne os til de nye hoveder, hænder, horn og kroppe og vi må finde nye måder at danse på, måder ingen nogensinde har set før.

Alle fra 6 år og op kan være med, men er du under 10 år og gerne vil bygge, skal du have en voksen med – voksne kan nemlig også forvandles.

Placering: KIMIKs værksted, Avannarliit 2.
Datoer: 26. – 28. maj kl. 14-17.

Workshoppen er en del af Nuuk Nordisk Kulturfestival 25.-28. maj 2023.