Holms Hus er det første selvbyggerhus i Nuuk. Det står i dag forfaldent hen, og meningerne og røsterne om huset er mange.

Nuuk Kunstmuseum har over sommeren 2019 inviteret to kunstnere til at bruge Holms Hus som afsæt til en kunstinstallation. Som en hyldest til huset og dets centrale placering i Nuuk.

Bolatta Silis-Høegh (f.1981) er første kunstner. Hendes installation vil være inspireret af kærulden, som netop nu titter op og lyser allevegne både i Nuuk og i fjeldet. Kæruldens lethed og sommerens blå himmel danner afsæt for den installation, der åbner torsdag den 18. juli kl 16 med kaffe og kage. Udstillingen kan opleves i Holms Hus fra fredag den 19. juli til søndag den 21. juli samt fredag den 26. juli til søndag den 28.juli i tidsrummet 14-17. Alle er velkomne.

Den grønlandske kunstner Bolatta Silis-Høegh kunne i 2015 opleves på Nuuk Kunstmuseum med udstillingen ”Lights On Lights Off”. Dette er første udstillingsprojekt i Nuuk siden da.

Udstillingen er støttet af Sermeq Puljen.